Tilbage til billeder                    Tilbage til ferie 2005

Søndag 3/7.

Tjah, det lyserøde sengetøj gav ingen mareridt! Vi sov begge udmærket – så udmærket at vi sov fra vækkeuret. Op kl. 8 – få pakket sammen og så morgenmad. Det var nu hurtig klaret. Nogle lidt tørre boller – margarine – lidt underlig smøreost og noget syltetøj af ukendt herkomst. Dertil kaffe og  juice. Desuden var der vandmelon, som stort set ikke smagte af noget som helst.

Kl. 8.45 lettede vi anker med kurs mod Novo Scotia ad små veje ned til Parsboro på nordsiden af Minas Baassin.

Vi startede på turistkontoret, for at høre lidt om områdets seværdigheder og tidevandstiderne. Vi fik anbefalet et sted at se tidevandet og en køretur ud til spidsen af halvøen til Cape d’Or – et landskab noget lignende Cape Breaton.

På turistkontoret fik vi lov at koble op på deres Internet forbindelse, så det var muligt at få ringet til Dk. Leif fik fat i familien, og Joe fik snakket med UL. Mail-boksen blev checket, og der blev sendt et par nye.

Det var nu efterhånden blevet middag og vi fandt et godt sted i byens udkant hvor vi fik en udmærket skrubbe filet med kartoffelmos – turnipser og gulerødder – pris 25,00$.

Kursen blev nu sat mod vest, og det var bestemt en ualmindelig smuk tur. Det sidste stykke ud til Cape d’Or var grusvej og vi snakkede om at droppe det og fortsætte ud til Cape Chignecto, men besluttede os alligevel for at køre derud – vi havde god tid. Det var bestemt et meget heldigt valg, vi oplevede et sceneri som trodser enhver beskrivelse dels undervej, og dels ved vejens ende ved ”Lightkeepers Kitchen & Guesthouse”.

Tilbage til ruten mod vest, hvor vi tankede (39 l – 41$ - 9688km(563km – 14,44km/l))det endnu engang lykkedes os at fare vild på nogle grusveje inde i skoven. Vi fik en masse gode billeder ud af det, og fandt også tilbage til rute 209 mod Parsboro.

Kl. var nu ved at være 17, og det var på tide at finde et logi. I port Greville, ca. 20 km vest for Parsboro, fandt vi en B&B, der desværre kun havde et rum med en kæmpestor dobbeltseng – vi afslog!!

Konen kunne så henvise os til en anden lidt længere nede ad gaden, og ville da lige ringe til hende. Vi blev nærmest modtaget i døren da vi ankom til ”Coachhouse B&B” af en meget sød og meget snakkende dame. Vi fik vist et stort værelse med to senge, og en rundvisning i huset og en masse snak. Det er stort og meget hyggeligt – prisen 75$ inkl. skat og morgenmad. Vi takkede ja, uden tøven. Om vi havde spist til aften? Nej, men så var der tre forskellige steder i Parsboro at vælge mellem. Vi kørte ned til det sted, hvor vi havde kigget tidevand ved middagstid. Vi havde set restauranten på daværende tidspunkt, men konstateret, at det lignede noget kafeteriaagtigt noget som vi bestemt ikke gad. Vi kom indenfor og fandt en meget travl, men hyggelig restaurant med et godt menu kort. Leif fik en bøf af en kvalitet, der er oplevet bedre – en suppe med kalkun, der til gengæld var rigtig god, jeg fik en seafood platter, der var rigtig god – pris 38$.

Pga. travlhed tog det temmelig lang tid så jeg var ude at tage billeder af tidevandets fremfærd nogle gange under måltidet.

Bagefter gik vi lidt rundt på stranden – tog flere billeder, og forundredes meget over naturfænomenet med tidevandet der langsomt steg men vi så på.

Tilbage til logiet, hvor vi blev modtaget med kaffe – hjemmebagt kage og is. Der var i mellemtiden kommet et par fra New Brunswick, så vi fik en meget hyggelig aften ud af det med udveksling af oplevelser synspunkter osv. Alt i alt er det et hus hvor vi føler os rigtig godt tilpas – ja, så godt tilpas, at vi har besluttet at tage en overnatning mere her, og så slappe lidt af i morgen og gå nogle ture i området.

Så, en total modsætning til gårsdagens overnatning.

Vi har i dag kørt 275 km 

Jens Ole